Hvis du er én af vores tro følgere, der har fulgt med i hvad vi har lavet det seneste stykke tid, har du nok registreret, at vi er med i en del forskellige projekter og initiativer. Men hvad betyder GUDP egentlig? Og hvad skete der lige med Sneglekortet?

Det her indlæg vil prøve at give svar på nogle af disse spørgsmål samt fortælle lidt om, hvad 2019 har at byde på for FieldSense og brugere af samme. Der er nemlig spændende ting på vej!

Herunder kan du derfor læse om de projekter vi i øjeblikket er en del af: 3 GUDP-projekter og 1 EU-projekt. Samtidig har vi fået 2 nye erhvervs-Ph.D’er ind i huset, der hver især på forskellig vis vil bidrage til udviklingen af FieldSense.

Det er lidt af en omgang, men vi skal forsøge at gøre det spiseligt.

  1. Hvorfor deltager vi i projekter?
  2. Optimér præcisionen: Vi skal ikke tænke i marker, men i områder
  3. Bliv advaret om snegleangreb, før de sker
  4. Brugen af pesticider i kartofler skal reduceres med op til 30%
  5. Fra mineral-baseret til bio-baseret gødning
  6. Markspecifikke vejrprognoser og forudsigelse af markudbytte

Hvorfor deltage i projekter?

Inden vi går i gang synes vi, at der er ét spørgsmål, der kommer først: Hvorfor er vi overhovedet med i alle de projekter? Det korte svar er, at alle de projekter, vi er med i, går hånd i hånd med vores almene forretningsudvikling.

Så når du længere nede kan læse om, at 2 af GUDP-projekterne handler om gødningstildeling, eller at én af Ph.D’erne forsker i markspecifik vejrdata, så er det ting som vi under alle omstændigheder ville arbejde med. Derfor harmonerer vores deltagelse i disse projekter rigtig godt med det, vi ellers ville lave – og accelererer egentlig kun vores egen udvikling, fordi vi får lov til at samarbejde med en række meget dygtige danske og europæiske partnere.

Vi har herunder listet en række af de indsatser, som vi i 2019 arbejder på.

Optimér præcisionen:
Vi skal ikke tænke i marker, men i områder

GUDP står for Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, og er et initiativ fra Miljø- og Fødevareministeriet. Så når vi siger, at vi er med i 3 GUDP-projekter, betyder det projekter, hvor Miljøstyrelsen bidrager med økonomisk støtte.

Det første af disse tre er projektet ‘SqM-Farm‘, der har kørt siden januar 2018 og afsluttes i december 2020. Projektet udføres af en stærk række deltagere: AgroIntelli ApS, FieldSense A/S, Conpleks ApS, Gyldensteen Gods, IBM, RoboCluster, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

Formålet med projektet er at præcisere den teknologiske beslutningsstøtte som landmanden kan gøre brug af, når han overvåger sine marker – men pointen er ikke at tænke i hele marker. Som projektets titel indikerer, skal der tænkes helt ned i kvadratmeter-niveau for at øge præcisionen af, hvad landmanden kan se – og endnu bedre – at beslutte, hvad den optimale handling herfra er.

For at lykkes med dette benyttes der kunstig intelligens, satellitdata, automatiserede droner og marknære teknologier såsom robotter – der i samarbejde kan give meget præcis og stedspecifik indsigt i jordens status, afgrødevækst samt eventuelle trusler mod afgrøderne.

SqM-Farm

Målet i den nære fremtid er derfor at udvikle beslutningssystemer, der integrerer teknologierne og sikrer landmanden forbedret dyrkningspraksis, udnyttelse af næringsstoffer og forøgelse af afgrødekvalitet og -udbytte. Og målet for FieldSense bliver blandt andet at skabe en platform der gør al denne data tilgængelig og praktisk brugbar for landmanden.

Bliv advaret om snegleangreb, før de sker

Du kan måske huske, at vi i 2018 lancerede app’en ‘Sneglekortet’, hvis formål var, at brugerne af app’en registrerede den snegleaktivitet, de stødte på, for på den måde at kortlægge snegleaktiviteten i hele Danmark.

Den app var en del af GUDP-projekt nummer 2: ‘SmartSLUG‘. Projektet blev igangsat i juli 2018 og afsluttes i juni 2022 – og har igen en stærk række af projektdeltagere: Teknologisk Institut, FieldSense A/S, SEGES, Aarhus Universitet og BASF A/S.

Formålet med ‘SmartSLUG’ er at imødekomme en stigende tendens, der viser, at der kommer flere og flere agersnegle i danske marker. Målet er at udvikle et elektronisk værktøj til landmanden, der både kan lokalisere hvor sneglene befinder sig på marken samt forudsige hvilke områder der i fremtiden vil blive ramt af snegleangreb. Herudover skal der udpeges optimerede bekæmpelsesstrategier med brug af mekanisk behandling, sneglekorn (ferrifosfat) og nematoder.

Foto: Stine Slotsbo, Aarhus Universitet

Med andre ord skal vi på baggrund af forskellige datakilder kunne detektere sneglenes lokation samt kunne forudsige hvor de vil angribe næste gang. På denne måde vil landmanden kunne arbejde forebyggende og komme ud i marken før skaden er sket. Især Aarhus Universitet har ansvar for at kortlægge sneglenes fordeling i marker ud fra jordbundsegenskaber, forfrugt og klimaet. Dette gør det muligt at forudsige risikoområder i en mark under forskellige vejrforhold.

Og her kommer vi så ind: FieldSense står primært for den tekniske del af opgaven. Det har igen noget med kunstig intelligens og machine learning at gøre. Derfor var det også helt okay, at ‘Sneglekortet’ ikke blev den nationalt mest downloadede app. Fordi lige nu handler det for os om at få indsamlet en masse data, så vi kan begynde at udvikle vores algoritme, der skal kunne forudsige snegleangreb. ‘Sneglekortet’ var her en måde at indsamle data på – men planen på sigt er, at sneglealarmen bliver en integreret del af FieldSense-platformen.

Brugen af pesticider i kartofler
skal reduceres med op til 30%

Tredje GUDP-projekt hedder ‘BlightManager‘ og er et samarbejde mellem KMC, AKV Langholdt, BJ-AGRO, FieldSense A/S, SAGRO, SEGES, AgroIntelli og Aarhus Universitet.

Et overordnet formål med dette projekt lyder at sikre en langsigtet, bæredygtig og konkurrencedygtig kartoffelsektor i Danmark. Der bruges årligt ca. 130 millioner kroner til forebyggelse og bekæmpelse af henholdsvis kartoffelskimmel og kartoffelbladplet – målet er så at udvikle et grundlag for at kunne reducere brugen af pesticider i kartofler med op til 30%.

For at opnå dette vil projektet udvikle beslutningsstøttesystemet BlightManager, der vil gøre brug af vejr- og satellitdata fra FieldSense til beregning af sygdomsrisiko og sprøjtevejr, robotteknologi til genkendelse af sygdomme, mobile platforme til dataindsamling, varsling og rådgivning, og bedre karakterisering og udnyttelse af sorternes resistens i kombination med nye fungicider.

Fra mineral-baseret til bio-baseret gødning

Vores sidste projekt, der skal faciliteres i en større, europæisk kontekst, har titlen ‘LEX4BIO‘. Projektet er et samarbejde mellem en uoverskuelig lang række af partnere, som vi slet ikke har plads til at nævne her – men de inkluderer europæiske forskningsinstitutioner, organisationer og universiteter. Projektet igangsættes i juni 2019 og forventes afsluttet i maj 2023.

Kort sagt går projektet ud på at reducere anvendelsen af mineral-baseret gødning til i højere grad at bruge bio-baseret gødning, hvilket overordnet er bedre for miljøet. For at lykkes med dette skal vi i forhold til landmanden et par skridt tilbage i forsyningskæden og delvist gentænke den – hvilket er nemmere sagt end gjort, når det har indflydelse på hele EU.

‘LEX4BIO’s formål er derfor at facilitere denne omstilling ved at dokumentere fordele, ulemper og muligheder samt at identificere de nødvendige teknologiske løsninger, der skal til for at gennemføre målet. Som et led af dette projekt skal det dokumenteres, hvordan biologisk baseret gødning ‘performer’ i forhold til mineral-baseret gødning. Dette vil foregå på testmarker, og FieldSense er blandt andet med som leverandør af satellit-baserede biomassekort af disse marker.

Markspecifikke vejrprognoser
og forudsigelse af markudbytte

Endelig er der i starten af 2019 kommet to nye erhvervs-Ph.D’er til som en del af FieldSense-teamet. Første fokus ligger i forlængelse af brugen af vejrdata, og muligheden for at lave hyperlokale, markspecifikke vejrprognoser. I skrivende stund (januar 2019) leverer vores vejrstationer vejrdata som vejret er nu og her – men vores klare hensigt er at kunne levere vejrprognoser, der er mere præcise og troværdige, end de, der på nuværende tidspunkt er tilgængelige.

Andet fokus udfordrer spørgsmålet om, hvorvidt man kan forudsige afgrødeudbytte i en mark baseret på andre sæsoners udbytte. Hertil benyttes historisk satellitdata, der går flere år tilbage – og der arbejdes ud fra satellitkortene også på at detektere specifikke afgrøder udelukkende baseret på satellitkortet. Som det er nu, kan vi identificere en mark og dets afgrøder ud fra et satellitkort. 

Det var lidt af en omgang. Men vi håber, at det gav dig et indblik i, hvad det kommende år indebærer for os – og dig. Det bliver spændende! Vi skal være med til at udvikle landbrugssektoren, så den er rentabel for landmanden og konkurrencedygtig, samtidig med at vi i højest mulig grad skåner miljøet. Det er lidt af en mundfuld, men vi er klar på kampen – og der er ingen tvivl om, at 2019 og de kommende år bliver spændende for præcisionslandbruget!